Maling af træværk udendørs: Sådan beskytter du dit træ trin for trin

·
·
Udendørs træværk males for at beskytte, bevare og forskønne. Her får du alle seks trin – fra rengøring og grunding til færdigbehandling – og overblik over, hvilke produkter der passer til vinduer, døre og beklædning.

I DETTE INDLÆG

Udendørs træværk og vinduer overfladebehandles for at beskytte, bevare og forskønne.

Når der vælges produkttype til vedligeholdelsen, er det vigtigt at tage hensyn til konstruktionen, og om træværket er godt eller dårligt vedligeholdt. Den længste holdbarhed opnås med dækkende maling/træbeskyttelse. Den mest diffusionsåbne, elastiske og seje malingfilm opnås med vandige produkter. Drejer det sig om dårlige konstruktioner, vejrbidt træværk og træværk i forfald, frarådes vandige produkter, da man risikerer at skjule evt. dårligdomme. Farveløs behandling udendørs yder ingen beskyttelse mod sollys og nedbrydes hurtigt.

1. Rengøring

Klimaet forårsager ofte begroninger af alger, mug og skimmel på træværket. Dette skal behandles, inden rengøring/rensning påbegyndes.

MALERKOMPAGNIET TRÆ- OG FACADERENS påføres med pensel eller pumpesprøjte til underlaget er godt opfugtet, således at midlet trænger ned i begroningens rødder/sporer. Midlet skal virke i min. 2 døgn, inden afrensning.

MALERKOMPAGNIET GRUNDRENS er et effektivt grundrengøringsmiddel til afvaskning/fjernelse af fedt, snavs o.lign. Der skal eftervaskes med rent vand.

2. Rensning

Afrensningen er også en vigtig del af forarbejdet – både alt løstsiddende maling og træbeskyttelse samt døde træfibre fjernes (den nedbrudte grå træoverflade). Afrensningen udføres med skrabejern, sandpapir og rystepudser. På ru træ kan der anvendes en højtryksrenser.

3. Grunding

Nyt træ inkl. trykimprægneret, samt afrenset bart og udtørret træværk skal altid grundes til mættet flade. Dette øger træets dimensionsstabilitet, nedsætter tendensen til revnedannelse og sikrer vedhæftningen.

VACUUMIMPRÆGNERET TRÆ
Nyt vacuumimprægneret træ betragtes som grundet. Har det imprægnerede træ stået udendørs i ca. 1 måned, skal det grundes med MALERKOMPAGNIETs Life Grundingsolie, inden overfladebehandling. (Knaster shellakeres).

NORDSJØ GRUNDINGSOLIE, VANDIG
Upigmenteret grundingsolie mod blåsplint og skimmelsvampe. Til grunding af nyt, ubehandlet- og gammelt velkonstrueret afrenset træværk under vandige produkter.

SIGMA LIFE GRUNDINGSOLIE
Upigmenteret alkyd grundingsolie mod blåsplint og skimmelsvampe. Til grunding af nyt, ubehandlet- samt alt gammelt afrenset træværk.

4. Mellembehandling

På tidligere behandlet træværk, hvor der er risiko for gennemslag af vandopløselige stoffer, kan MALERKOMPAGNIETs Renova Træprimer anvendes som spærrende mellemmaling i vandige systemer.

5. Udfyldning, kitning og fugning

ÅFFA ACRYLKIT – til kitning/spartling under vandige produkter.

TIGRON ACRYFILL – til udfyldning/fugning under vandige produkter.

TIGRON TOPSEAL – til fuger med stor bevægelse samt topforsegling under vandige produkter.

ÅFFA LINOLIEKIT – til kitning af kitfals og huller, mest egnet under alkydprodukter.

NB! Sørg altid for, at fugebånd ved bundglasliste i vinduer og døre slutter tæt og ikke danner grøft.

6. Færdigbehandling

Omfatter normalt min. 2 behandlinger.

SIGMA TORNO 30 SATIN og 60 SEMI-GLOSS
Acrylplastemaille til finere udendørs malearbejde, bl.a. hoveddøre og sprøjtemalede vinduer.

SIGMA ACRYL 22
Træværksmaling af 100% acryl til velkonstrueret finér og træbeklædning.

AMAROL, VANDIG
Vindues- og træværksmaling til velkonstruerede vinduer, døre og træbeklædning.

AMAROL TRIOL
Alkydmaling til vinduer.

SIGMA DÆK
Dækkende vandig træbeskyttelse til velkonstruerede vinduer, døre, finér og træbeklædning.

SIGMA KON
Dækkende alkydolie træbeskyttelse til vinduer, døre og træbeklædning.

SIGMA LIFE DS
Laserende alkyd træbeskyttelse til vinduer, døre og træbeklædning, hvor træets struktur og åretegning ønskes fremhævet.

SIGMA LIFE VS
Laserende alkyd træbeskyttelse til beklædning af cedertræ samt plankeværker o.lign., hvor træets struktur og åretegning ønskes fremhævet. Kan desuden anvendes til hårdttræsmøbler (eksotiske træsorter), påført til mættet flade.

SIGMA TRÆOLIE
Laserende alkyd træolie tilsat vandafvisende stoffer. Til trykimprægneret træ, specielt terrassegulve. Bemærk! Ikke egnet som grunding eller underlag for anden maling.

Alle dækkende produkter kan tones ud fra SIGMA professionelle tonesystem.

ProduktTypeTypisk anvendelse
SIGMA Torno 30 Satin / 60 Semi-GlossAcrylplastemailleHoveddøre
SIGMA Acryl 22100 % acryl træværksmalingTræværk generelt
Amarol (vandig) / Amarol Triol (alkyd)VinduesmalingVinduer og døre
SIGMA Dæk (vandig) / SIGMA Kon (alkydolie)Dækkende træbeskyttelseBeklædning og hegn
SIGMA Life DS / Life VS / TræolieLaserende træbeskyttelseBeklædning, cedertræ, terrasser

Kort fortalt: rens for begroninger og lad midlet virke i 2 døgn, fjern løs maling og døde træfibre, grund bart træ til mættet flade, kit og fug – og afslut med minimum 2 behandlinger. Spring aldrig grundingen over på bart træ.

Vil du hellere have en professionel til at klare arbejdet? Bestil malerarbejde her – eller find flere guides under Gør det selv.

Ofte stillede spørgsmål

Når malingen begynder at miste glans, krakelere eller skalle – og altid før bart træ bliver eksponeret for vejret. Mal i en tør periode med stabile temperaturer, og lad altid træet tørre helt op efter rengøring.

Dækkende maling og træbeskyttelse giver den længste holdbarhed, mens laserende produkter (fx SIGMA Life DS/VS eller Træolie) lader træets struktur skinne igennem, men kræver hyppigere vedligehold. Farveløs behandling frarådes udendørs.

Ja – nyt og afrenset, bart træ grundes altid til mættet flade med grundingsolie. Det stabiliserer træet, beskytter mod blåsplint og sikrer, at de efterfølgende behandlinger hæfter.

Ja, men det skal først stå ude i cirka 1 måned, før det grundes med Life Grundingsolie. Derefter behandles det som nyt træ med minimum 2 færdigbehandlinger.

Påfør Træ- og Facaderens med pensel eller pumpesprøjte, til træet er godt opfugtet, og lad midlet virke i minimum 2 døgn, før du vasker af og fortsætter med rensning og grunding.

Færdigbehandlingen kræver normalt minimum 2 behandlinger – oven på korrekt rengøring, rensning og grunding. På hårdt udsatte flader som sydvendte vinduer kan en ekstra behandling betale sig.