Malebehandling af vægge: Sådan maler du dine vægge trin for trin

·
·
Skal væggene have nyt liv? Her får du hele processen – fra valg af glans og kulør til grunding, spartling og færdigmaling – trin for trin, uanset om væggen er ny eller malet mange gange før.

I DETTE INDLÆG

Når vægge males kan man ved hjælp af kulører fremhæve rummets karakter og dets inventar, få rummet til at virke meget større, mindre, lysere, mørkere, lave friser eller dekorationer. Vægmaling bør vælges ud fra den belastning væggene udsættes for, krav til rengørlighed eller krav til æstetisk udtryk. En vægmaling med glans er meget mere robust og rengøringsvenlig, når den udsættes for snavsede fingre og fedt, end mat vægmaling. En blank vægmaling vil fremhæve struktur og mønstereffekter, hvorimod en mat vægmaling mere vil kamuflere ujævnheder i væggen.

Nye- og ubehandlede vægoverflader

Nye- og ubehandlede vægoverflader af beton, puds, vandskuring, teglsten og gipsplader: Alt efter ønske om finish og overfladestruktur, kan der være behov for forudgående spartelarbejde, behandling med strukturgivende maling eller f.eks. opsætning af glasvæv, filt m.m. Spørg MALERKOMPAGNIET til råds.

Ønskes kun malebehandling:

  1. Grundes med Mikrodispersgrunder.
  2. Behandles 2 gange med den valgte vægmaling i ønsket kulør og glans.

Ønskes en struktureret overflade:
Med Nordsjø eller Sigmalux Kridering kan du opnå en "appelsinskalsstruktur", når produktet efter påføring overrulles med kumplastrulle. Og med Rollputz er der mange udtryksmuligheder af mere grovpudsagtig karakter.

Når du skal male på gammelt tapet, glasvæv o.lign. – eller gammel maling, husk da at kontrollere, om det sidder fast og evt. udbedre. Er overfladen smittende eller snavset og fedtet, skal der vaskes, inden du går i gang. Blanke overflader matslibes. Tildæk gulve, møbler o.lign.

Tidligere behandlede vægge

  1. Rengøring. Afvaskning med Malerkompagniets grundrens, grundrengøringsmiddel tilsat vand efter brugsanvisning. Eftervask med rent vand.
  2. Afrensning m.m. Afrens evt. løstsiddende maling og udkrads huller og revner. Er væggene i meget dårlig stand og kræver omfattende afrensning og bundbehandling, kan du få yderligere oplysninger om fremgangsmåden hos MALERKOMPAGNIET.
  3. Udfyldning og spartling. Forvand huller og revner og udfyld med Filler. Evt. plet- eller fuldspartling kan udføres med Sandspartelmasse, medium. Evt. revner mellem væg og paneler eller karme kan lukkes med Acrylfil.
  4. Grunding. Spartlinger og sugende underlag grundes med SIGMA / NORDSJØ Mikrodispersgrunder.
  5. Færdigbehandling. Behandling 1-2 gange med den valgte plastmaling. (Er væggene kun tilsmudset, kan færdigbehandling naturligvis udføres efter afvaskning). Er der risiko for gennemslag fra vandopløselige stoffer som f.eks. nikotin eller vandskjolder, behandles 1-2 gange med Sigmarenova Isotop eller Nordsjø Isomat i stedet for plastmaling.

Malerkompagniets vægmalinger

Vægmaling til lille belastning

LOFT- OG VÆGPLAST Tech+ 5
Loft- og vægplastmaling til overflader hvor man ikke stiller de store krav til robusthed. Fås i lysråhvid, fremtræder med helmat overflade.

VÆGPLAST 05
En lugtsvag plastvægmaling uden indhold af organiske opløsningsmidler. Mere robust end Loft- og vægplast 04. Fås i hvid- og modehvid samt alle farver i SIGMA professionelle tonesystemer. Fremtræder med helmat overflade.

Loft- og vægmaling, spærrende: SIGMARENOVA ISOTOP / NORDSJØ ISOMAT
Loft- og vægmaling til overflader med risiko for gennemslag af nikotin, sod og vandskjolder m.m. Fås i hvid samt begrænset kulørudvalg. Fremtræder mat.

Vægmaling til middel belastning: SIGMATEX 5 eller Tech+ 5
Bredt anvendelige plastvægmaling. Fås i hvid- og modehvid samt alle farver i SIGMA professionelle tonesystemer. Fremtræder med mat overflade.

Vægmaling til stor belastning: SIGMATEX 10 OG 20 eller Nordsjø P10 og P20
Robust vægplastmaling, som tåler hyppig rengøring. Fås i hvid- og modehvid samt alle farver. Fremtræder med halvmat overflade.

Vægmaling til særlig stor belastning, f.eks. køkkener, vådrum m.m.

SIGMACRYL 6 eller Nordsjø P6
En meget robust 100% acrylplastmaling til vægge, hvor der ønskes en "dugmat" og meget rengørlig overflade.

SIGMACRYL 22 eller Nordsjø P25
En meget robust 100% acrylplastmaling til vægge i baderum, køkkener, bryggers m.m., tåler stor fugtbelastning og kraftig rengøring. Fås i hvid- og modehvid samt alle farver i SIGMA eller Nordsjø professionelle tonesystemer. Fremtræder med halvmat overflade.

SIGMATORNO SATIN, GLANS 30 OG SEMI-GLOSS, GLANS 60 eller Nordsjø Proff 40 og 80
En meget robust og fugtstabil 100% acrylplastemaille med samme anvendelsesområde som Sigmacryl 22 eller Nordsjø 25. Fås i hvid samt alle farver i SIGMA eller Nordsjø professionelle tonesystemer. Fremtræder med henholdsvis halvmat og halvblank emaillekarakter.

Tips

For at give arbejdet et professionelt udseende males væggene op til ca. 1 cm under loftet, d.v.s. loftmalingen går ca. 1 cm ned ad væggen. For at få en helt skarp beskæring ved loft og andre steder, anvendes en beskærerpude. Vær opmærksom på, at nogle kulører ikke har dækkeevne som andre – dette gælder specielt rene kulører. Såfremt strukturpuds rulles direkte på vægfladen, bør man være opmærksom på, at det er forholdsvis krævende senere hen at bringe vægfladen tilbage til det oprindelige igen.

Skal du male friser hele vejen rundt på væggen, kan du lave lige linjer med tape – først færdigmaler du frisen og lader den tørre, herefter sætter du tape rundt på den malede frise og trykker godt fast. Så "lukker" du tapen med frisekuløren hele vejen rundt på den kant mod feltet, der skal males. Umiddelbart efter sidste påføring fjerner du tapen.

BelastningAnbefalet malingTypiske rum
Lille belastningLoft- og vægplast Tech+ 5 · Vægplast 05Soveværelse, kontor
Middel belastningSigmatex 5 · Tech+ 5Stue, værelser
Stor belastningSigmatex 10/20 · Sigmacryl 6Gang, børneværelse, trappe
Særlig belastningSigmacryl 22 · Sigmatorno Satin/GlansKøkken, bad, erhverv

Kort fortalt: vask væggen, spartl og slib, grund med Mikrodispersgrunder, og mal 2 gange med en maling, der passer til rummets belastning. Spring ikke bundarbejdet over – det er 80 % af det flotte resultat.

Vil du hellere have en professionel til at klare arbejdet? Bestil malerarbejde her – eller find flere guides under Gør det selv.

Ofte stillede spørgsmål

Vælg efter belastning og rengøringsbehov: mat maling (glans 5) til rolige rum som stue og soveværelse, glans 10-20 til gang, køkken og børneværelse. Jo højere glans, jo mere robust og rengøringsvenlig er overfladen – til gengæld skjuler mat maling bedst ujævnheder.

Ja, hvis væggen er ny og ubehandlet, hvis der er spartlet, eller hvis underlaget suger ujævnt. Grund med Mikrodispersgrunder – så binder malingen ordentligt, og du undgår skjolder i den færdige overflade.

Som udgangspunkt 2 gange. Kraftige kulører – især røde og gule – har lavere dækkeevne og kan kræve en tredje behandling. Lad malingen tørre helt mellem behandlingerne, og slib let og støv af undervejs.

Arbejd vådt i vådt, rul i lodrette baner med rigelig maling på rullen, og fordel uden at presse. Træk kanter med beskærerpude, før du ruller fladen – og mal aldrig oven på en halvtør flade.

Ja, men brug en spærrende (isolerende) maling først – ellers slår misfarvningen igennem den nye maling, uanset hvor mange gange du maler. Herefter færdigmaler du med den valgte vægmaling.

De fleste vægge kan du sagtens selv male, hvis du følger trinene her i guiden. Er der store skader, gennemslag eller høje rum, kan det betale sig at lade en professionel klare arbejdet – du kan bestille malerarbejde direkte hos os.