Maling af træværk indendørs: Sådan får du en glat og robust overflade

·
·
Paneler, døre og skabslåger skal have en glat, robust og rengøringsvenlig overflade. Her får du hele processen for både nyt og tidligere behandlet træværk – og overblik over grundere, mellemmalinger og emaljer.

I DETTE INDLÆG

På indendørs træværk, f.eks. paneler, døre og skabslåger, er ønsket normalt en glat, robust og rengøringsvenlig overflade med mulighed for flotte farvekombinationer.

Malingerne fås i forskellige glanstrin, og generelt er det sådan, at jo blankere maling des mere rengøringsvenlig er overfladen. Men samtidig stiger kravet til bundarbejdet og arbejdets udførelse, idet genskinnet i blanke malinger afslører de mindste ujævnheder i bunden. Vælger man en halvblank maling, har man i de fleste tilfælde et godt kompromis, og en robust overflade.

Nyt- og ubehandlet træværk

  1. Shellakér. Behandl knaster og harpiksholdigt træ med knastlak.
  2. Grunding. Grund træværket med SIGMA Plastalkydgrundmaling, fortyndet ca. 10% med vand, eller med SIGMA Renova Træprimer.
  3. Udfyldning og spartling. Søm-/monteringshuller o.lign. udfyldes med acrylkit. Plet- eller fuldspartling udføres med Acrylspartelmasse.
  4. Mellembehandling. Til mellembehandling under vandige produkter anvendes SIGMA Træprimer, og alternativt under alkydprodukter Contour Alkydmellemmaling.
  5. Færdigbehandling. Færdigbehandling udføres 1-2 gange med vandig- eller alkydemaille i ønsket glans.

NB! Der skal altid slibes og afstøves mellem de enkelte behandlinger.

Tidligere behandlet træværk

For at den nye maling kan opnå en god vedhæftning til det gamle underlag, er det vigtigt, at træværket rengøres for fedt og snavs m.m., samt at blanke flader matslibes.

  1. Rengøring. Afvaskning med Sigma Grund, grundrengøringsmiddel, tilsat vand efter brugsanvisning. Eftervask med rent vand.
  2. Afrensning. Er træværket misligholdt med afskallet maling, kræves der ekstra slibearbejde. Er den gamle maling utilstrækkelig fastsiddende, bør den afrenses totalt, f.eks. med farve- og lakfjerner eller med farveafbrænder. (Afrenses totalt, behandles som beskrevet under ubehandlet træværk).
  3. Pletning. Pletning af evt. afskallede områder med SIGMA Træprimer.
  4. Pletspartling. Pletspartling af stød, slag og småskrammer med Acrylspartelmasse/Universal spartelmasse.
  5. Mellembehandling. Til mellembehandling under vandige produkter anvendes SIGMA Træprimer, og alternativt under alkydprodukter Contour Alkydmellemmaling.
  6. Færdigbehandling. Færdigbehandling udføres 1-2 gange med vandig- eller alkydemaille i ønsket glans. Ved risiko for gennemslag i vandig maling fra vandopløselige stoffer i underlaget, kan der være behov for yderligere behandling med SIGMA Træprimer.

NB! Der skal altid slibes og afstøves mellem de enkelte behandlinger.

Mellembehandlingsprodukter

SIGMA TRÆPRIMER
Vandig spærrende primer til grund- og mellembehandling af træværk og primning af hårde og glatte flader.

CONTOUR ALKYDMELLEMMALING
Til mellembehandling af indvendigt træværk under alkydprodukter.

Færdigbehandlingsprodukter (emailler)

SIGMA SATIN 30 (halvmat), SIGMA SEMI-GLOSS 60 (halvblank), SIGMA GLOSS 90 (blank)
Er acrylplastemailler til ud- og indvendig brug. De giver en slidstærk og robust overflade, de har en god flydeevne og gulner ikke.

SIGMA ACRYLEMAILLE 30 (halvmat), SIGMA ACRYLEMAILLE 50 (halvblank)
Er plastemailler til indvendig brug. De giver en hård og slidstærk overflade, de har en god flydeevne og gulner ikke.

HISTOR SILKEGLANS EMAILLE (halvmat), HISTOR HØJGLANS EMAILLE (blank)
Er alkydemailler til indvendig brug. De giver en hård og slidstærk overflade og har en særlig god flydeevne.

CONTOUR ALKYDEMAILLE 60 (halvblank)
Er en urethanalkydemaille til ud- og indvendig brug. Den giver en slidstærk og robust overflade og har god fylde og flydeevne.

Produkterne kan tones ud fra SIGMA professionelle tonesystem, med undtagelse af Contour Alkydmellemmaling og SIGMA Gloss.

Tips

Når der er megen varme i luften, er åbningstiden (den tid man kan arbejde med malingen) på vandig maling meget kort – derfor er det vigtigt at planlægge arbejdets gang. Det kan i en sådan situation være en god idé at fortynde malingen en lille smule med vand.

Kan man acceptere et ganske svagt mønster (struktur) i malingsfladen, kan plane flader rulles med glat rulle. Dækkeevnen er afhængig af, hvor jævnt malingen lægges på. Godt værktøj og omhyggelig forsletning, alternativt anvendelse af rulle, giver den bedste dækkeevne. Rene kulører dækker generelt dårligt. Det kan der tages højde for i "rigtigt" kulørvalg i mellemmalingen.

Fremgangsmåde ved maling af fyldningsdøre

Fremgangsmåde ved maling af fyldningsdøre

GlansVandige emaljerAlkydemaljer
Halvmat (30)SIGMA Satin 30 · SIGMA Acrylemaille 30Histor Silkeglans Emaille
Halvblank (50-60)SIGMA Semi-Gloss 60 · SIGMA Acrylemaille 50Contour Alkydemaille 60
Blank/højglans (90)SIGMA Gloss 90Histor Højglans Emaille

Kort fortalt: shellakér knaster, grund, spartl, mellembehandl og mal 1-2 gange med emalje – og slib og støv af mellem hver eneste behandling. Det er slibningen, der giver den glatte, professionelle overflade.

Vil du hellere have en professionel til at klare arbejdet? Bestil malerarbejde her – eller find flere guides under Gør det selv.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, altid – og støv grundigt af bagefter. Let slibning mellem behandlingerne fjerner støvkorn og rejste træfibre og er hemmeligheden bag den helt glatte overflade.

Behandl knaster og harpiksholdigt træ med shellak/knastlak som det allerførste. Ellers slår harpiksen igennem og misfarver den færdige maling – uanset hvor mange lag du maler.

Vandige emaljer er nemme at arbejde med og gulner ikke, mens alkydemaljer flyder flot ud og giver en meget robust overflade. Vælg mellemmaling efter samme system: SIGMA Træprimer under vandige produkter, Contour Alkydmellemmaling under alkyd.

Arbejd i god tid før malingen begynder at trække, fortynd vandig maling let ved høje temperaturer, og brug en glat rulle på plane flader, hvis du kan acceptere et svagt mønster. Slib let mellem lagene.

Halvmat (glans 30) er mest tilgivende, halvblank (50-60) er mere robust og rengøringsvenlig, og højglans (90) giver det mest eksklusive udtryk – men kræver det grundigste bundarbejde.

Rene, kraftige kulører dækker generelt dårligt. Løsningen er en mellemmaling tonet i retning af slutfarven – og 2 færdigbehandlinger frem for ét tykt lag.