Maling af fliser og laminat: Sådan får badeværelse og køkken nyt liv

·
·
Trætte fliser i badeværelset eller slidt laminat i køkkenet? Med den rette rengøring, primer og maling kan du male dig til et helt nyt look – her får du hele processen trin for trin.

I DETTE INDLÆG

Ønsker du at få et "nyt" badeværelse eller køkken kan du f.eks. malebehandle fliserne eller køkkeninventaret af plastlaminat i flotte kulører.

Disse hårde, glatte overflader kan malebehandles, såfremt arbejdet gribes omhyggeligt og rigtigt an, og der anvendes egnede materialer. Overfladerne skal altid være rene – d.v.s. fri for fedt, snavs, kalk og kalksæberester.

1. Rengøring

Fliser skal rengøres for kalksæberester med SIGMA Kalkfjerner, som påføres overfladen. Efter ca. 10 min.’s henstand bearbejdes overfladen med pensel, børste eller slibesvamp. Efterskyl med rent vand og påse, at alle kalkrester er fjernet. Der skal altid rengøres for fedt og snavs på både fliser og laminat med SIGMA Grund, grundrengøringsmiddel, og samtidig slibning med slibesvamp forbedrer vedhæftningen for efterfølgende maling. Eftervask med rent vand.

2. Grunding/primning

Fliser i badeværelser og lignende belastede områder skal grundes med Histor Kunststofprimer, som er en terpentinfortyndbar primer, og derfor kræver udluftning under påføring og optørring. Plastlaminat og fliser i mindre belastede områder grundes med Sigmarenova Træprimer, som er en vandig primer.

3. Færdigbehandling

Fliser i badeværelser færdigbehandles 2 gange med Sigmatorno, acrylplastemaille, som leveres i glanstrin halvmat, halvblank og blank. Områder som nævnt under grunding med Sigmarenova Træprimer, kan færdigbehandles både med Sigmatorno og Sigma Acrylemaille, som leveres i halvmat og halvblank. Emaillerne kan tones ud fra Sigmas professionelle tonesystemer, med undtagelse af blank Sigmatorno.

Påføring

På glatte flader opnås normalt den flotteste finish ved påføring med glatrulle, som næsten ikke afsætter mønster. Har fliserne tilbageliggende fuge kan det være nødvendigt at male med pensel.

Glasvæv eller glasfilt på fliser

Ønskes der opsat glasvæv eller glasfilt på gamle fliser, kræves der normalt spartling af fugerne for at opnå et flot resultat. Efter der er udført den tidligere nævnte rengøring og grunding med Histor Kunststofprimer, og behandlingen er godt tør, kan spartling udføres. Spartling skal foretages med Vådrumsspartel, og antal spartlinger afhænger af fugedybden.

Tips

Læg rullen i plastpose, når arbejdet afbrydes, så tørrer den ikke.

Afdækning mod lister, karme m.v. foretages med tape. Hvor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende tape, er beskærerpuden ofte den ideelle løsning – nem at arbejde med, giver en skarp og præcis beskæring.

OmrådePrimerFærdigbehandling
Badeværelse / belastede fliserHistor Kunststofprimer2 × Sigmatorno acrylplastemaille
Køkken og moderat belastningHistor Kunststofprimer eller Sigmarenova TræprimerSigmatorno, halvmat eller halvblank
Laminat og møbelfladerSigmarenova Træprimer (vandig)SIGMA Acrylemaille, halvmat/halvblank

Kort fortalt: afkalk med kalkfjerner, affedt og slib med grundrens og slibesvamp, grund med den rigtige primer – og mal 2 gange med Sigmatorno. Springes rengøringen eller slibningen over, skaller malingen af igen.

Vil du hellere have en professionel til at klare arbejdet? Bestil malerarbejde her – eller find flere guides under Gør det selv.

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Med grundig afkalkning, affedtning, slibning og den rigtige primer kan fliser males med acrylplastemaille som Sigmatorno. Resultatet bliver en hård, rengøringsvenlig overflade i lige den kulør, du ønsker.

Ja, laminat kan males, når overfladen er affedtet og slebet mat. Grund med Sigmarenova Træprimer, og mal derefter 2 gange med Sigmatorno eller SIGMA Acrylemaille.

Brug en acrylplastemaille som Sigmatorno i halvmat, halvblank eller blank. Den er robust og tåler rengøring – på belastede fliseflader males altid 2 gange.

Ja, altid. På belastede områder som badeværelset bruges Histor Kunststofprimer, på mindre belastede flader Sigmarenova Træprimer. Uden primer hæfter malingen ikke på den glatte overflade.

Næsten altid på grund af manglende forarbejde: kalk, fedt eller sæberester på overfladen, eller manglende slibning og primer. Følg alle tre trin – rengøring, grunding, færdigbehandling – så bliver overfladen holdbar.

Ja, fugerne males med. Mal dem eventuelt først med en pensel, og rul derefter hele fladen med en glatrulle, så overfladen får et ensartet udtryk.